Amalienborg

Stilarter på Amalienborg

Palæerne er alle opført i barokstil og det kan ses på rundbuerne, søjlerne, at der bliver fokuseret på midteraksen eller centrum. På Amalienborg ses tydeligt at midterpartiet på alle palæerne er fremhævet i forhold til sidefløjene, dvs. at lys- og skyggevinkler bliver markeret kraftigt. Når man ser slottet i fugleperspektiv er det bygget op som en firkant, inden i en ottekant og i midten en firkant med en rytterstatue som forestiller Frederik d. 5. , som rider majestætisk som en romersk kejser på sin frederiksborghest. Der er meget overdrevet udsmykning på palæernes facader, fx. drengebørn/englebørn der boltrer sig på gesimsen, i leg. Andre steder på gesimserne er der placeret stenstøtter af de græske guder, Merkur, Minerva og Apollon.
Også krukker med fantasifulde ansigter og våbenskjold pryder facaderne.

Amalienborg - historisk set

Amalienborg er opkaldt efter Dronning Sofie Amalie som var Frederik III's hustru.
DSA havde et lystanlæg dér hvor tivoli ligger nu, men det blev smadret under Københavns belejring 1658-60. Så hun fik fat i nogle grunde ved Øster Port og der byggede hun en lysthave og et slot. Slottet var i første omgang beregnet til feriebolig, men da DSA blev enke i 1670, besluttede hun at lave helårsbeboelse. Så efter en del ændringer i planen og ombygninger, stod det helt færdigt med have og et 3 etagers slot. DSA døde imidlertid i 1685. De havde bygget et teaterhus der brændte i 1689 pga. en olielampe som væltede. Der døde flere hundreder mennesker. Der kom først rigtigt gang i byggeriet igen i 1749 til ære for den oldenborgske slægt,
som netop det år fejrede 300-års jubilæum. I den mellemliggende tid var pladsen blevet brugt til lagerplads for københanvs tømrere, til losseplads, til eksorcerplads til militæret. Men i 1749 "bortskænkede" Frederik V pladsen og de andre fire grunde til ære for oldenborske slægt. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence hvor arkitekten Nicolai Eigtved vandt i 1750. De fire "hoteller" som man kaldte det på den tid, skulle være ens. Det var tiltænkt der skulle bo adelige i de bygninger. Hovedbygningen blev bygget i rokoko. Det blev bygget færdigt og efter Christiansborgs, hvor kongefamilien hidtil havde boet, brændte i 1794 flyttede kongefamilien ind på Amalienborg.

I dag beboes /anvendes palæerne som på følgende måde:
Christian d. 9.'s palæ: Residens for Hendes Majestæt og Hans Kongelige Højhed Prinsen.

Christian d. 7's palæ: Hendes Majestæt Dronningens gæste- og repræstentationspalæ.

Christian d. 8.'s palæ: Bolig for Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Stueetagen huser Amalienborgmuseet der er en del af de Danske Kongers Kronologiske Samling.

Frederik d. 8.'s palæ: Var bolig for Kong Frederik d. 9. og Dronningen Ingrid.

Versailles Solkongens slot

I 1623 opførte Louis XIII en mindre jagthytte ved Versailles. Området omkring jagthytten var fuldt af vildt og Louis elskede jagt. Han kom tit til Versailles efter dagens jagt og for at undgå at overnatte på en af de lokale kroer eller ride hjem til Saint-Germain, lod Louis XIII bygge en jagthytte, som sendere blev bygget om til et slot af arkitekt Philibert Le Roy. Og i 1624 påbegyndtes byggeriet til det slot man kan se i dag.
Efter Louis XIV overtog slottet lod han i 1661-1668 sin egen arkitekt Louis le Vau forskønne slottet endnu mere. Da kongen ikke var tilfreds lod han igen sin arkitekt forskønne slottet igen, så der kom mere pomp og pragt over slottet.
Det der nu var blevet bygget, blev kritiseret mange år efter da det ikke passede til den gamle stil som slottet før var blevet bygget i.

Det kendteste ved slottet i Versailles er spejlsalen. Den er 73 m. lang 10 ½ m. bred og 12,3 m. høj. I den ene ende af salens ende er "Salon de la Gurre" ( krigssalonen) og i den anden ene er "Salon de la paix" (fredssalonen) der er i salen 17 vinduer der alle vender ud mod parken og over for dem er der 17 store spejle og deraf kommer navnet.

Haven og slottet i barokken stil

Barokkens kunst lage vægt på det pompøse. Barokkens stil ses tydeligt i Versailles. I haven forsøgte man at beherske naturen og forme den. Man havde store og afgrænset haver og her måtte der ikke være antydningen af uorden, alle bede er delt op og ingen træer eller planter fok lov til at stå tilfældigt.
Arkitekturen og havekunsten skal afspejle solkongens magt eks. Alle linier pegede mod solkongens seng da han regerede.

Menneskesyn og natursyn

Barokken, der eksisterede i Danmark fra ca. 1660 til ca. 1750, var kendetegnet ved overdådigheden, -det svulstige.
En uhørt overdrivelse og ødselhed ved hoffet. Intet var for pompøst og storslået, hvilket Frankrigs konge Ludvig d. 14 og hele hans livsstil, i høj grad blev et billede på.
Dette blev omkring midten af 1700-tallet afløst af en mere forfinet og pikant livsførelse, nemlig rokokoen.
Mægtige sale og pompøse trappe rum blev nu erstattet af mere intime rum, der tog højde for den enkeltes bekvemmelighed. Der blev bygget mindre palæer, i stedet for store slotte, og de var ofte placeret omkring en plads, hvilket Amalienborg er et udmærket eksempel på.
Denne periode sluttede forholdsvis brat med den franske revolution, hvor der blev gjort op med det enevældige styre og kulturlivet bevægede sig nu i en ny retning; nyklassicismen, i Danmark kaldt klassicismen, man begyndte at dyrke fornuften, rationalismen.
Slutningen af 1700-tallet er senere også blevet betegnet som oplysningstiden, og den er blevet formuleret således:
"Opnåelse af fremskridt ved oplysning, - der vil styrke menneskets evne til selvstændig tænkning, ligesom den vil nedbryde de fordomme, der står i vejen for al åndelig og politisk frigørelse."
Ifølge oplysningsfilosofferne var oplysning altså ikke blot lærdom, men også et udtryk for menneskets moralske fremgang.
Oplysning skulle også nedbryde uvidenhed og fordomme, som var synonymer for de traditionelle autoriteter, kirken og adlen.
Men med oplysningstidens fornuftsdyrkelse havde man nu skabt en hel civilisation, der ikke harmonerede med menneskets natur, som er præget af åbenhed, nysgerrighed og taknemmelighed.
Mennesket er grundlæggende godt, det er de menneske skabte institutioner, der har ført mennesket i fordærv.
Som følge af det opstod der, i slutningen af 1700-tallet, en reaktion imod oplysningstiden, og kultur livet bevægede sig nu i en ny retning, det var nu det oprindelige i sjælen, der skulle dyrkes.
Den franske revolution i 1789 endte i et blodbad og de franske befrielseshære blev snart anset som besættelsestropper, hvilket medførte en pessimistisk grundholdning, men også den nationalisme og nationalfølelse, der blev en stærk politisk magt op gennem 1800-tallet.
For første gang i historien blev folk bevidste om værdien ved det nationale fællesskab og begyndte at dyrke deres eget folks sprog, kultur og historie.
Romantikken var en periode der sværmede for mystikken, det religiøse og døden. Og søgte ud til naturens guddommelige kræfter, væk fra menneskets ufuldkomne verden.

 


Amalienborg (in danish) / (no english version)

Københavns Rådhus / Copenhagen Town Hall

Østerlars Rundkirke (in danish) / in english

Roskilde Domkirke / Roskilde Cathedral

Trelleborg (in danish) / (no english version)