Østerlars Rundkirke


Kirken ved aftentide

Bygningsværkets historie


Året for Østerlars Rundkirkes opførsel kan stadfæstes til omkring 1160, men det præcise årstal er endnu ikke fastslået, hverken af historikere eller geologer. Kirken ligger på det nordlige Bornholm og er en, i en gruppe af i alt fire rundkirker, der er bygget dels selvfølgelige som kirker, men også som fæstningsværker. Rent arkitektonisk er kirken først og fremmest et sted øens beboere kunne søge tilflugt i krigstider, og dernæst en kirke. Østerlars Rundkirke er specielt designet til at modstå rambukke, deraf denne særlige runde form.

Uden om kirken ligger kirkegården, som er omhegnet af en svær fæstningsmur. I kirkens unge dage, bestod den kun af selve tårnet, men senere kom kor, våbenhus samt apsis. Rundkirken var nærmest uindtagelig med de store murer sat op imod datidens primitive våben. Stedet kunne forsvares af relativt få men dygtige krigere.

I Kirkens indre, findes et mindre tårn, der muligvis har været benyttet som et slags "tårn i tårnet" som sidste forsvarsværk. Dette "tårn i tårnet" strækker sig helt til kirkens top, og ender i et spir.

Hvorvidt kirkens runde form, har haft nogen rituel betydning, eller om kirken udelukkende er bygget i denne særlige form af de førnævnte praktiske årsager vides ikke, der vides i det hele taget relativt lidt om rundkirker, blandt andet fordi at den samlede mængde af sådanne kirker, er virkelig lille, det samlede antal – på verdensplan, runder ikke 10. Det lille tal, skyldes nok, at det stort set kun er i Danmark, at disse rundkirker er blevet opført, faktisk er der kun et andet land, der huser sådanne kirker – nemlig Sverige.

Kalkmaleriet i Østerlars Rundkirke


I Østerlars rundkirke findes et af de, historisk set, mest interessante kalkmalerier i Danmark. Et kalkmaleri der er malet omkring midterpillen i tårnet, det såkaldte "tårn i tårnet." Maleriet indeholder mange oplysninger fra biblen, ud af hvilke man kan se, hvad den danske befolkning mente var essensen af denne bøgernes bog, under kalkmaleriets opførsel, omtrent 140 år efter at selve kirken stod færdigbygget.

Der er fokuseret meget på lidelseshistorien og jesu liv, men hovedparten af maleriet, næsten halvdelen, er et dommedagsbillede hvor jesus dømmer verdens befolkning til et liv i helvede, hvilket er symboliseret ved en mægtig drage, der sluger alle de nøgne, lidende mennesker.


Men kan af kalkmaleriet se, at folk var meget optaget af skyld og synd, og at det var kirkens mening at det at blive frelst var for de færre, mens de fleste blev forbandet til et liv i helvede. Disse slutninger drages på baggrund af den store fokusering på lidelseshistorien, og på de moralske begreber der blev defineret af jesus gøren og laden, der jo også er stærkt repræsenteret, slutteligt er det tydeligt, at langt flere mennesker forbandes til et liv i helvede, end dem der frelses og får lov til at leve i evig lykke i himmelen.

 


Menneske og natursyn i tiden for Østerlars Rundkirkes opførsel


I tiden omkring Østerlars Rundkirkes formodede opførsel, var det en gængs opfattelse, at der var en mening med livet, fælles tilhørsforhold, fælles ansvarlighed. I fællesskabet blev der sørget for de svageste. Menneskeværdet blev gjort samfundsmæssigt for-pligtende. Den fattige blev opfattet med sympati, da Jesus som bekendt også var fattig. Den rige blev opfattet med mistanke - for hvordan var han blevet rig? Grundsynet på forbrug og produktion var sammenfaldende med 1. Timoteus k.6 v.8: "Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det".

Troen omfattede alle virkelighedens forhold så som kirke, kunst, politik, økonomi, natur-videnskab, arbejdsmarked osv. Man producerede til det nødvendige - ikke til luksus. Naturaløkonomien tærede ikke på jordens ressourcer. Man hvilede i en ikke materi-alistisk og åndelig tankegang og livsvirkelighed. Rentetagning blev anset for tyveri og samfundsskadelig. Man var klar over, at ejendomsretten ikke var en ret, men dybest set en forpligtelse over for sin næste.

Den folkelige moral angående penge og egoisme var dengang den modsatte af den folkelige økonomiske moral, der hersker i dag. Hvis en arbejdsgiver kunne beskæftige flere arbejdsløse mennesker ekstra, men så undlod det, fordi han derved ikke kunne tjene flere penge, så havde han dårlig samvittighed i overensstemmelse med den folkelige moral. Der skabtes samfundsinstitutioner, der havde til formål at holde onde tilbøjeligheder i menneskenaturen i ave. Disse institutioner var også af nationaløkonomisk art. Der skabtes en åndelig velfærdsstat, hvor livets kræfter beskyttedes, og hvor dødens kræfter blev hæmmet.

 


Amalienborg (in danish) / (no english version)

Københavns Rådhus / Copenhagen Town Hall

Østerlars Rundkirke (in danish) / in english

Roskilde Domkirke / Roskilde Cathedral

Trelleborg (in danish) / (no english version)