Trelleborg

Trelleborg er placeret på det danske landkort helt præcist ved Slagelse på Sjælland.
Trelleborg er et symbol på dansk/nordisk kultur og byggestil, der ikke er inspireret udefra. Fx. Langhu-sene, der er udpræget nordiske, og meget unikke for den danske kultur. Det kan ses på de fund som er gjort ved Trelleborg, at borgen hovedsageligt var blevet brugt som militær bastion. Man har dog også fundet ting der tyder på, at der har foregået handel og andre dagligdags beskæftigelser (håndværk, sy-ning og vævning).
Man har sammenlignet årringemønstret på det træ der er blevet brugt til at bygge Trelleborg, med andre årringsmønstre. Derved har man dateret Trelleborg til år 980/981. Udfra disse årstal kan man konklude-re at Danmarks daværende konge, Harald Blåtand, har bygget Trelleborg i slutningen af sin regerings-tid. Senere overtog Harald Blåstands søn, Svend Tveskæg.
Man tror at Trelleborg blev bygget som tvangsborg, dvs. et sted hvorfra befolkningens skatter blev ind-grebet, og hvorfra befolkningen blev holdt nede. Det var en nødvendighed for at samle det danske rige.
Da Svend Tveskæg kom til magten i 986, efter at have fordrevet sin far fra Danmark, tror man at Tve-skæg har brugt Trelleborg, og de andre ringborge som militære kaserner. Der samlede han vikinger og lærte dem tidens moderne krigskunst, som de havde erhvervet sig i østens kulturlande (Byzans og ara-berriget). De vikinger han trænede blev senere brugt til at invadere England.
Senere mistede Trelleborg dog sin høje status pga. den ringe beliggenhed (midt inde i landet, langt væk fra handelsbyer). Man ved ikke hvad der skete med Trelleborg, måske brændte den ned. Men Trelle-borg er aldrig blevet omtalt i historien fra den tid, så alt dette er bare teorier. Første gang at Trelleborg bliver nævnt i historiske kilder, er i 1475. Her bliver det omtalt som en ussel jordsmon.

Arkitektur
Trelleborg er bygget med udgangspunkt i solhjulet fra bronzealderen. De fire eger symboliserer blandt andet de fire verdenshjørner. I borgen er der fire porte, som hver vender mod et verdenshjørne. De brugte ikke moderne kompas som man har i dag, men et solkompas, som navigerer efter solens bane. Samme princip som et solur.
Den næsten 18 m. brede ringvold har haft et indre skelet af træ. Oven på ringvolden har der været en kampplatform der har fulgt volden rundt. Der har været 3 palisader (forsvarsværk af tilspidsede pæle) en foran volden, en ovenpå volden og en bag ved volden. Sammen med den 14 m. brede voldgrav og de to åer har det næsten været umulig for fjenden at trænge igennem. Uden for ringvolden havde Trelle-borg dets egen gravplads hvor man har fundet 131 gravpladser.
Ved siden at gravpladsen lå der 15 langhuse hvoraf de fleste fungerede som værksteder (smedjer, sned-kerværksted og lign.) og forrådskamre.
For at beskytte gravpladsen og langhusene har der været bygget en vold og en 4-5 m. bred voldgrav med tusindvis af spidse pæle i bunden.
Indenfor volden har der været 4 ens karréer, der består af 4 ens huse. Det hele er styret af to lige gader, der forbinder de 4 porte. Som en af de første danske byer var, Trelleborgs gader træbelagte.

Fæstningen er blevet konstrueret med en uhyre nøjagtighed og præcision, og de geometriske mål der er blevet brugt, afviger kun med få millimeter.
Man mener at de har erhvervet sig deres matematiske kundskaber, som er nødvendige for dette brillante og unikke bygningsværk, fra de sydlige kulturer som Byzanterne og araberriget, dog er måleenheden der er blevet brugt "den romerske fod"(29.33cm.)
Formålet med forsvarsværkernes placering har været at splitte fjendens styrker, så de har været lettere at nedkæmpe.
Selvom at Trelleborgene (der findes nemlig 4 i alt, en ved Fyrkat, en ved Aggersborg og en ved Non-nebakkerne) virker udpræget dansk, er selve konceptet "ringvold", nok taget fra dele af Nederlandene.


Langhuset

Langhuse er noget helt typisk for den nordiske byggekultur. Grunden til at husene var bygget lange var nemlig at dyrene også skulle kunne bo derinde, dyrene var således også med til at opvarme huset. Et langhus består af ét stort rum hvor der ca. er plads til 30 voksne mænd, plus nogle dyr. Denne form for huse var meget praktiske i det kolde nordiske klima. Det er også grunden til at langhusene ikke findes andre steder i verden, da de ganske enkelt ikke har været praktiske der.
Arnen har været placeret i midten af huset, for at varme det meste af huset op.


Menneske- og natursyn:
I Vikingetiden så man mennesker i to kategorier: venner og fjender. Fjenderne blev dræbt, voldtaget gjort til slaver og i ekstreme tilfælde ofret til guderne. Fjendernes mænd og religiøse institutioner blev ikke skånet. De virkede ligefrem som en magnet når vikingerne var på togter.
Vikinger tog løfter til fremmede og fjender meget frit, og de brød dem efter forgodtbefindende.
Slaver blev opfattet som arbejdskraft, og blev behandlet ligeså godt som dyr. I enkelte tilfælde bedre. Det var anerkendt i samfundet, at misbruge kvindelige trælle seksuelt.
Det skal dog siges at de fleste danskere ikke var "vikinger", altså barbariske krigere, men fredelige bønder, som levede et forholdsvist fredeligt liv.
Man mener at kvinderne i vikingetiden, i modsætning til senere, var næsten ligestillede med mændene. Som symbol på kvindens værdighed bar de for det meste deres hus- og kistenøgler. Dengang var kvin-den økonomisk uafhængig, dvs. at hun godt kunne arve. Alt dette blev dog ændret med kristendom-mens indtræden i Danmark.
I Vikingetiden så man naturen som en selvfølge, og de mente ikke at naturen var en gave som andre steder i verden. Dog havde de med deres religion nogle symboler, f.eks. at misteltenen var en ond plan-te, da det var den der dræbte Balder, og æblet som blev set som et livgivende frugt (Iduns æbler). Man har vel levet i en slags pagt med naturen, uden at tænke over det synderligt meget.

Menneskets forhold til gud
Den Nordiske gudetro, asatroen, passede godt til en krigerisk kultur. Derfor var en viking ikke bange for at dø i kamp med fjenden ,da han vidste at når han døde ville han komme til Valhalla, Gudernes højborg hvor han ville kunne kæmpe om dagen og æde og drikke om aftenen indtil ragnarok. Derimod hvis man døde af sygdom ville man komme ned til Hel, hvor man ville leve i pine indtil ragnarok.
Derimod frygtede man guderne og deres vrede mens man levede, og for at holde sig på god fod med dem ofrede man gaver til dem. Specielt ved særlige lejligheder ,ved f.eks. giftermål og begravelser blev der holdt store "Blódinger"* hvor man ofrede dyr og i nogle tilfælde trælle.


* Serimonel offring af ting( smykker, dyr og trælle) til guderne, oftes ved moser.

 


Amalienborg (in danish) / (no english version)

Københavns Rådhus / Copenhagen Town Hall

Østerlars Rundkirke (in danish) / in english

Roskilde Domkirke / Roskilde Cathedral

Trelleborg (in danish) / (no english version)