Dannelse/Uddannelse

- Hvad er dannelse og hvad er uddannelse i forhold til folkeskolen?

Begrebet dannelse:

Begrebet dannelse er ifølge ordbogen: At oprette noget, opbygning, konstruering, men ifølge os lyder det mere som en konstruering af noget mekanisk, en robot. Derfor har vi valgt at sætte nogle andre ord på begrebet. Vi mener at dannelse er en form for et puslespil, hvor brikkerne udgør, de erfaringer, oplevelser og indtryk man for fra verden, og derfor er ikke to puslespil ens.
Dannelse er ikke et fag i skolen, men en skjult del af undervisningen. F.eks. børnehaveklasse hvor man lære at omgås andre, og blive en del af fællesskabet. Gennem leg lære man at respektere andre, og forstå at alle er lige, f.eks. når man sidder i en rundkreds og leger sanglege. Samtidig bliver man også i børnehaveklassen introduceret til ens fremtidig skolegang.
Dannelse er både bevidst og ubevidst påvirkning. Den bevidste dannelse ligger i opdragelsen, som når man for at vide at man skal sidde ordentlig på stolen og ikke slå på andre. Den ubevidste dannelse er alle de indtryk fra verdenen. Alle de erfaringer man får.
Dannelse handler også meget om at se sig selv udefra, at kunne stå ved hvad man gør. At vide at alt man gør har en konsekvens og at man er rede til at tage den. Det handler også om at kunne reflekterer over sine handlinger. Man kan kun snakke om dannelse indenfor sin egen kultur, fordi der er forskellige normer/traditioner i de forskellige samfund og kulturer.

Begrebet uddannelse:

Uddannelse handler mere om nogle forskellige færdigheder, karakterer, prøver og gennemsnit, det man lære for at kunne videre i uddannelsessystemet. I ordbogen står uddannelse beskrevet som: "Et forløb hvor en person undervises i et fag med det formål at vedkommende bagefter skal kunne udføre arbejde indenfor faget", hvilket egentlig beskriver meget godt hvad vi mener.
En uddannelse er et samfundets nødvendigheder. Et eller andet sted handler det om at
overleve både psykisk/mentalt og have penge til det nødvendige og også til materielle goder der kan forskønne livet.
Det er vigtigt at holde sig selv i gang, at få nogle arbejdskollegaer og have mennesker at snakke med, så man ikke isolerer sig selv og derved går psykisk ned. Samtidig med at man er nødt til at indordne sig under samfundets præmisser, ved at arbejde og tjene penge, så man har mulighed for at forsøge sin familie og overskud til materielle goder.

Konklusion:

I virkeligheden er det meget svært at definere det ene begreb ud fra det andet, fordi de, i utrolig høj grad, er tilknyttet hinanden, i hvert fald inden for skolesystemet.
Vi har diskuteret om man ikke ubevidst bliver uddannet til at blive dannet i skolen.
Det mener vi ikke at man kan, men vi mener at dannelsen er en væsentlig del af uddannelsen.
Da dannelsen stort set kun eksisterer som en ubevidst faktor eller et ubevidst element i skolen, burde det måske gøres mere synligt.
Da dannelse handler om viden og interesse i andre mennesker og kulturer og om at tage stilling til livets store spørgsmål, burde man gennemføre filosofi og samfundsfag i undervisningen, så de unge får større mulighed for at tage stilling og til at stille spørgsmål.

Søren Kierkegaard formulerede således en dannelsesproces:
- At blive selvstændige og modne handler om at skabe forståelses - og værdiskelletter i forhold til verden. At skabe forståelsesskelletter handler om at se sammenhænge; at komme ud over de fag-faglige snærende rammer og komme i dybden med den virkelige verden på dens egne betingelser. De fag-faglige redskaber bliver da de værktøjer, hvormed man bygger forståelsesskellettet.


Som ifølge os handler om at målet med uddannelse burde være selvstændighed.
Uddannelsen er endnu en brik i dannelsens puslespil.

Livet er ikke bare tilstede, men til rådighed.
-Søren Kierkegaard


Af Stina, Karen K, Trine og Sarah