Opgave formulering

Hvad er verdens bedste undervisningsform, ud fra de to sigte punkter det nemme/svære valg og Hvad danner grundlag for den bedst mulig læring?.
Og yderligere indgår holdninger/meninger fra implicerede nøglepersoner.

Det nemme/svære valg

Unge elever bliver i dag, når de går ud af 9. klasse givet en forfærdelig masse muligheder, selv hvis du ikke er kommet gennem dine 9 år i folkeskolen med gode karakterer, har du stadig et sandt kildevæld af valgmuligheder.
Det er helt op til eleverne selv at vælge, de har altså frihed. Frihed bliver i dag betegnet som det gode, hvorimod begrænsninger og tvang kaldes det onde.
Ifølge den oldgræske, verdenskendte filosof Aristoteles, er valg et spørgsmål om etik, og etik et spørgsmål om valg. På denne måde giver valg, ifølge Den Nikomachiske Etik (også kend som Etikken) af Aristoteles, et ansvar. Han mener at hvis du handler under tvang, har betvingeren ansvaret for dine handlinger, men hvis du handler af egen fri vilje, bærer du selv ansvaret. Unge i Danmark har undervisningspligt, hvilket for de fleste betyder, at de går i folkeskolen fra børnehave- til 9. klasse. Altså intet valg. Efter at 9. klasse er gennemført, får eleverne smidt hundredevis af valgmuligheder med følgende ansvar smidt i hovedet, noget de slet ikke er blevet trænet til at tage stilling til !

Søren Kierkegaard har også arbejdet med valg, og hvad det fører med sig. Han mener at et menneske med sjæl, dvs. et menneske der er bevidst om sin egen bevidsthed er frit, altså istand til selv at træffe et valg (se "sygdomme til døden"). Han mener også at menneskets største frygt er muligheden. Hvis du har mulighed for to ting, bliver du nød til at vælge det ene frem for det andet, hvilket gør dig bange, fordi du selv må tage ansvaret for dit valg. Dette er tydeligvis rigtigt, hvis man skal tro Unge skal vælge selv, af Johannes Andersen, der beretter om de frustrationer unge får, når de ikke er istand til at vælge selvom de har muligheden. Johannes Andersen peger på at det ikke kun er frygten for ansvaret, der gør det svært at vælge. Han mener, hvilket er utroligt logisk, at de unge helst vil vælge det bedste. Problemet består i, at blandt alle de valgmuligheder der er, er det svært at få øje på noget, som er vigtigt. Som han selv udtrykker det. De unge kan åbenbart ikke finde ud af, om det er vigtigst at have et job med en god løn, et job de harmonerer med deres fritid eller et job der interesserer dem. Og hvis de endelig kan det, så giver de mange valgmuligheder stadig frustrationer. For hvilket job giver bedst løn, når jeg er færdig med min uddanelse? Hvordan ser min fritid ud til den tid? Hvad interesserer jeg mig mest for?

Det er altså klart at de mange valgmuligheder vi har i dag, giver problemer. Men det er ligeså klart, at begrænsninger og tvang på uddanelsespunkter der ligger udover folkeskolen, vil give ligeså mange problemer.
Aristoteles taler om "midten" i forhold til handlinger baseret på frie valg. Han mener at hvis du forholder dig overdrevet eller underdrevet til en mulighed, og ligeledes handler over- eller underdrevet, er du uetisk.
Da unge i Danmark har skolepligt, har de ikke selv friheden, og dermed ansvaret for at finde denne midte. Det må således være de mennesker der tilrettelægger undervisningen, der må finde midten og sørge for at eleverne bliver undervist på baggrund af denne. Hvordan vil vi beskrive i konklusionen.

Grundlag for bedst mulig læring

Vi har valgt at belyse tésen: Hvad danner grundlag for den bedst mulige læring? Vi vil begynde med en afklarelse af definatioenen af begreberne læring kontra indlæring

I slutningen af 80'erne blev begreberne læring og indlæring revideret radikalt. I perioden mellem 1950 og 1980 brugte man metoden indlæring som basis i folkeskolen. Med indlæring menes herved terperi; gentagelse eller "videnspåfyldning". I dag bliver metoden læring til større og større stadighed brugt i stedet. Med læring mener vi den af begge parter foregående dialog og forståelse: Lærer til elev, elev til lærer, der begge har det samme mål, at både eleven og læren skal lære, altså en sammenspilsproces. Hvis denne proces lykkes for begge parter, sker der en intern tilegnelsesproces for eleven, der gør at den modtagede læring bliver relateret og tilpasset til den viden og indsigt, eleven i forvejen har erhvervet sig. Hvis nogle af de ovenstående forudsætninger ikke bliver opfyldt, kan det give alvorlige konsekvenser.

Følgende forudsætninger er vitale for den idéale læring

· Lærerrollen

· Elevrollen

· Samarbejdsprocessen de to roller imellem

· Arbejdsmiljøet

Der findes flere forskellige lærerroller; skulptøren, entertaineren, arbejdslederen samt træneren. Skulptøren udnytter sin grundlæggende viden til at skrive på elevernes "tomme tavler". Entertaineren har grundlæggende den sammende formidlingsform, men til dette formål benytter denne sig psykologiske tricks og motivationsfremmende foranstaltninger. Ved entertainer menes ikke en lærer der gør brug af humor i sin undervisning, men derimod, som en tryllekunstner gør brug af små tricks i sin daglige undervisning til at fremme motivationen. Et velkendt eksempel kan være, når læreren giver et løfte såsom at give tidligere fri.Til gengæld skal eleverne så arbejde hurtigt og koncentreret i den resterende tid. Denne metode giver en falsk illusion om formålet med læringen, i stedet for at lære af lyst og interesse, lærer eleven derimod i håb om et snarligt gode. Disse lærerroller går hovedsageligt ind for AFEL (Ansvar For Egen Læring)

Arbejdslederen og træneren er derimod nyere former for lærerroller. De fungerer mere som hjælpere og konsulenter end formidlere, og er ideelle for den professionelle elev, som har indset at kun den der arbejder lærer.
Disse lærerroller går hovedsageligt ind for MAFEAL (MedAnsvar For Egen og Andres Læring), der i højere grad stiller ansvar til samspillet elev-lærer.

Derudover sættes der et krav til læreren om at hans redegørelse skal være sammenhængende og interessant, hvilket herved giver motivation for læring.

Elevens rolle er også væsentlig for læringsprocessen. Koncentration, interesse, holdninger og motivation er ligeså vigtige faktorer der alle skal være til stede for den idéelle læring.

Ligeledes er et godt arbejdsmiljø vigtigt for læringen. Eksempel: Sidder elev eller lærer med hovedpine pga. dårligt indeklima, vil dette give kraftigt udslag i lærerens eller elevens mulighed for et godt arbejde.

Derfor er det nødvendigt, at alle disse faktorer er til stede for at eleven lærer optimalt.

Forandringens Skole

For at beskrive den bedst mulige undervisning, ud fra de betragtninger vi har gjort omkring valg og læring , har vi her tilrettelagt vores idé om den optimale skolegang.

Forandringens Skole.

Skolen har primært til formål at danne eleverne, som hele mennesker. Derfor stiler Forandringens Skole mod en så sammenhængende og relevant undervisning , som overhovedet muligt. Den gammeldags deling af de humanitære fag, fjernes og disse gøres så til eét stort sammenhængende fag.
Undervisningsformen i dette fag, som vi har givet arbejdstitlen "dannelsesfag", vil være projektorienteret gruppearbejde. Der vil være en kreativ tilgangsvinkel til disse projekter, for at tilføre dem livskraft - også i elevens øjne. Den kreative del kommer fra, og udøves i de kreative fag der ligeledes gøres til en del af det store nye fag. Denne del af undervisningen indbefatter de væsentlige elementer og muligheder fra de følgende traditionelle fag: Billedkunst/formning, sløjd, hjemkundskab, håndgerning og musik.
Elevernes faglige egenskaber udvikles i en ny og moderne udgave af de traditionelle fag: Matematik, læse og skrive (der bliver taget ud af det oprindelige fag dansk, og gjort til et selvstændigt fag), Informations Teknologi, Engelsk og yderligere endnu et valgfrit sprog, naturfag og fysik/kemi. Denne del af undervisning er meget individuel, i og med at eleven i samarbejde med læreren evaluerer sin egen faglige kunnen, og tilrettelægger undervisningen efter denne.
På denne måde bliver undervisningen gradvist overført til dannelsesfaget, da eleverne kan bruge deres nye faglige kunnen aktivt i dette. Dette understøttes af et omfattende tværfagligt arbejde hvor de faglige egenskaber gøres relevante for eleverne, når de kan se hvorledes de kan drage nytte af dem i dannelsesfaget.
Krop og idræt vægtes meget højt i Forandringens Skole. Derfor vil hver klasse dagligt modtage 1½ times idrætsundervisning . Eleverne træner på denne måde deres fysik således at de ikke bliver plaget af sløvhed, overvægt og manglende energi til at gennemføre undervisningen.

Denne undervisningsform kræver meget af læreren, derfor har vi herunder beskrevet dennes rolle.

I de traditionelle fag, skal lærerene være uddannet specifikt som ekspert på et bestemt område. Eksempelvis vil engelsklæreren være engelsklærer og kun engelsklærer. Dette gør at eleverne får en yderst kvalificeret undervisning af en ovenud kompetent lærer.
De traditionelle fag, tjener som værktøjer til dannelsesfaget. Der lægges stor vægt på dette fag, og der må derfor gøres en stor indsats for at undervisningen i dette ikke slår fejl. Lærerrollen i dannelsesfaget opdeles i to - en arbejdsleder og en træner.
Arbejdslederen koordinerer, leder og fordeler arbejdet i undervisningen, imens træneren forholder sig individuelt og personligt til den enkelte elev, og giver denne mulighed for at udvikle sig, og bedre forstå arbejdslederens undervisning .
Eleven, træneren og arbejdslederen skal indgå i en sammenspilsproces hvor det enkelte individ udvikler sig optimalt. Dette giver bedre elever, bedre lærere og dermed bedre undervisning .

For at undervisningen, eleverne og lærerene, kan udfolde sig mest muligt, er det en nødvendighed med det optimale arbejdsmiljø - og hvem ved hvad der er det optimale andre end arbejderne? Den enkelte klasse får tildelt et lokale, som vil være deres eget igennem hele skoleforløbet. Dette gør det nemt at tilpasse lokalet til den enkelte klasse for optimalt indeklima. Således kan eleverne arbejde et sted hvor de kan føle sig hjemme, og på den måde bliver det naturligt for den enkelte elev at udøve sin medbestemmelse i samarbejde med klassen.
For at øge det personlige forhold til lokalet, vil der være en "indboklassekasse" (IKK) der i starten af hvert skoleår vil blive tildelt et nærmere afstemt beløb af staten. IKK'en skal give eleverne, i samarbejde med lærerne, mulighed for at indrette og udsmykke lokalet.
Undervisningen foregår hovedsageligt i klasselokalet, mens arbejdet finder sted hvor det er mest egnet. For at varierer undervisningen, skal der ofte være ekskursioner der er relevante for den pågældende undervisning .

Da Forandringens Skole er bygget op omkring personlig udvikling, er det naturligt med en opdeling af de ældre og de yngre elever.

Da det største skel mellem barn og ung, er starten af puberteten, og da denne gennemsnitligt indtræder omkring 7. klasse, er skolen blevet delt her.
Børnehave- samt 1. til 6. klasse vil have en skole for sig. På denne måde kan de gå i skole med ligesindede, og med lærere der er specielt uddannet til lige netop deres aldersgruppe. I denne skole, hvilken vi har givet arbejdstitlen "Lilleskolen", vil klasserne være forholdsvis små (16-18 elever) og der vil kun være to spor. Efter 6. klasse skifter eleverne skole, så de i den kommende pubertet kan være startet på en frisk, med nye venner, nye lærere og nye omgivelser. Denne skole, der bærer arbejdstitlen "Storskolen", vil være væsentligt større end Lilleskolen således at flere af disse kan samles i een Storskole. Nærmere bestem vil to Småskoler blive samlet til een storskole med tre spor og 21 - 24 elever per klasse. Grunden til at skolen pludselig gøres større, er at de ældre elever har brug for flere indtryk, og en større verden at forholde sig til.

Konklusion

Vores opgave er en idé om verdens bedste undervisningsform, taget ud fra de to sigte punkter "det nemme/svære valg" og "hvad danner grundlag for bedst mulig læring?". Opgaven kan bruges som debatoplæg og inspiration for elever såvel som lærere der ønsker forandring.

Hvem kan i sandhed definerer de optimale arbejdsforhold, om end ikke arbejderne selv?"


KLAR( Lauritz, Rasmus, Andreas & Rune)